På togt med Hjalm

Ta´på togt med Galeasen Hjalm i en eller flere dage. Her kan I opleve den særlige atmosfære, der kun findes ved at sejle med et unikt gammelt træskib. Tilstedeværelse, nærhed, fysisk arbejde, tæt på naturens omskifteligheder, personlige udfordringer, historiske tilbageblik, traditioner og eventyr.

Med andre ord en meget anderledes dagligdag.

Der kan sejles i de indre fjorde – Holbæk Fjord, Isefjorden eller Roskilde Fjord. Der kan sejles til Samsø, Ebeltoft, Anholt, København, byerne ved svenskekysten eller til de gamle hansestæder. I sejlsæsonen fra april til oktober ligger de fleste danske, samt mange skandinaviske og nordtyske, havne indenfor rækkevidde. Vi sejler hen, hvor I vil med en gennemsnitsfart på 5-6 sømil i timen. I samarbejde finder vi den bedste rute under hensyntagen til de aktuelle vejr- og vindforhold under rejsen.

Nyd et veltilberedt måltid af friske råvarer om bord på Hjalm. Vand, øl, vin m.v. kan købes om bord til rimelige priser. Se nærmere under Booking og priser.

På skibets banje er der ideel plads til 14-16 overnattende gæster, men helt op til 28-30 gæster kan overnatte ombord. 

UDDANNELSE OG PRAKTIK PÅ HJALM:
Drømmer du om en uddannelse til søs, kan Hjalm være en god start.
Vi har forberedt mange søfolk til Søfartsskole og Skoleskib. Folk som i dag arbejder for det Blå Danmark. Det tager kun 5 måneder at blive “Ubefaren Skibsassistent”.
Ring 51672418 og hør om mulighederne for at komme i praktik på Hjalm eller blive elev på Hjalm.

Rigtig god vind!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *