Ombord på Hjalm
Oplev historien, fællesskabet og det maritime miljø
Vil du opleve Skoleskibet Hjalm indefra? Der er flere måder at komme med ombord – uanset om du er skoleelev, ung, nysgerrig på sømandslivet eller bare elsker maritime oplevelser.
Aktiviteter for skoleklasser og grupper
Sejlads på Holbæk Fjord
Tag med ombord på en sejltur i Holbæk Fjord, og oplev fællesskab, samarbejde og eventyr til søs. Eleverne prøver kræfter med praktisk sømandskab, navigation og dæksarbejde – og måske sættes sejlene, hvis vejret tillader det.
Maritim workshop ved kaj – i matrosens fodspor
En aktiv dag på skibet, hvor eleverne prøver kræfter med praktisk sømandskab, samarbejde og skibets daglige opgaver. En sjov og aktiv oplevelse, hvor klassen eller gruppen bliver rystet sammen og spiser frokost på banjen.
Maritime events
Hjemhørende i Holbæk og en del af byens DNA, deltager Hjalm hvert år i byens maritime begivenheder som f.eks SKVULP, Fjordens Dag og Klimasejlads – og her er der ofte mulighed for at komme med ombord. Hold øje her på siden og på vores sociale medier.


Hjalms Venner – bliv medlem af støtteforeningen
For 200 kr. om året kan du blive en del af Hjalms Venner. Medlemmer inviteres til to hyggelige sejlture hvert år.
Du bliver medlem af Hjalms Venner ved at indbetale 200 kr. til foreningens konto i:
Arbejdernes Landsbank,
5373 024383
eller via MobilePay
Box “6658BT”